Jonas Vingegaard og Tadej Pogačar – rivaler og holdkammerater

Jonas Vingegaard og Tadej Pogačar har delt de seneste seks udgaver af Tour de France mellem sig, og i Grand Tours, hvor begge har stillet op, står det 2–4 i slovenerens favør. Vingegaard vandt Touren i 2022 og 2023, Pogačar i 2021, 2024, 2025 og 2026. Til gengæld nåede danskeren først at vinde alle tre Grand Tours. Her er rivaliseringen år for år – og de holdkammerater, der har gjort sejrene mulige: Sepp Kuss, Wout van Aert og Primož Roglič.

Jonas Vingegaard mod Tadej Pogačar i Grand Tours

De to har kun mødt hinanden i Tour de France. Pogačar har ikke kørt Giroen eller Vueltaen samtidig med Vingegaard, så alle deres Grand Tour-dueller er udspillet i Frankrig mellem 2021 og 2026. Tabellen viser placeringer og afstande.

DNF = udgået. Kilde: ProCyclingStats, Wikipedia.

Afstandene fortæller, hvor stærke de to er i forhold til resten: I 2022 var nr. 3, Geraint Thomas, 7.22 minutter efter Vingegaard, og i 2023 var Adam Yates 10.56 minutter efter. Pogačar har vundet Touren fem gange, Vingegaard 2 gange. Men med sejrene i Vuelta a España 2025 og Giro d'Italia 2026 blev Vingegaard den ottende rytter med sejre i alle tre Grand Tours – før Pogačar.

De afgørende øjeblikke i rivaliseringen

Rivaliseringen begyndte på Mont Ventoux i 2021. På 11. etape med den dobbelte opkørsel blev Vingegaard den første, der rystede Pogačar af på en stigning – selv om sloveneren hentede ham på nedkørslen og vandt Touren. Året efter, på 11. etape til Col du Granon, kørte Vingegaard fra ham igen og fik 2.51 minutter og den gule trøje. På 18. etape til Hautacam styrtede Pogačar på en nedkørsel; Vingegaard ventede på ham, og de to gav hinanden hånden, før danskeren vandt etapen.

I 2023 kom de to dage, der nok definerer duellen mest: enkeltstarten til Combloux, som Vingegaard vandt med 1.38 minutter, og etapen over Col de la Loze dagen efter, hvor Pogačar knækkede og selv sagde, at han var færdig. I 2024 vandt Vingegaard en spurt mellem de to på Le Lioran tre måneder efter sit voldsomme styrt, men Pogačar vandt Touren. I 2025 fulgte Pogačar alle angreb på Mont Ventoux og Col de la Loze.

I 2026 tog Vingegaard den gule trøje efter holdtidskørslen i Barcelona, men Pogačar overtog den på 3. etape til Les Angles og trak fra på Col du Tourmalet. Inden 15. etape blev begge vækket om natten til dopingkontrol – Vingegaard omkring kl. 2, Pogačar omkring kl. 5. Pogačar sagde bagefter, at kontrollen nok havde ødelagt danskerens nattesøvn, og spekulerede i, om manglende søvn kunne have spillet ind i styrtet samme dag. Hele Tour-historikken står på siden om Vingegaard i Tour de France.

Tallene: ProCyclingStats' head-to-head

Ser man på alle løb, hvor begge har kørt, er billedet klart. Ifølge ProCyclingStats' sammenligning har Pogačar sluttet foran i 68,8 procent af tilfældene og Vingegaard i 31,2 procent (pr. 25. oktober 2026). Pogačar har 130 professionelle sejre mod Vingegaards 54. Forskellen skyldes blandt andet, at Pogačar også vinder endagsløb og klassikere, mens Vingegaard har satset på etapeløb og Grand Tours. Sammenligningen kan ses på procyclingstats.com.

Også i de ugelange løb har de mødtes: Pogačar vandt Paris-Nice i 2023, hvor Vingegaard blev nr. 3, og Critérium du Dauphiné i 2025, hvor danskeren blev nr. 2, 59 sekunder efter.

Sepp Kuss, Jonas Vingegaard og Vueltaen 2023

Amerikaneren Sepp Kuss var hans vigtigste hjælper i bjergene, da han vandt Touren i 2022 og 2023. På Hautacam i 2022 fulgte Vingegaard Kuss' tempo det meste af slutstigningen, før han selv angreb. I Vuelta a España 2023 blev rollerne byttet om: Kuss kom med i et udbrud på 6. etape og tog den røde trøje. Vingegaard vandt 13. og 16. etape og kom op på 8 sekunder efter ham, men holdet lod Kuss vinde. Kuss blev samlet vinder, Vingegaard nr. 2 med 17 sekunder op og Roglič nr. 3 – hele historien står på siden om Vingegaards Vuelta.

Kuss forlængede senere sin kontrakt med holdet, og i Giro d'Italia 2026 vandt han kongeetapen til Alleghe, mens Vingegaard vandt løbet. Efter styrtet i Tour de France 2026 fortalte Kuss, at en tilbagevenden til Touren allerede fyldte i Vingegaards tanker.

Wout van Aert – hjælperen i den grønne trøje

Belgieren Wout van Aert var en af nøglerne til Tour-sejren i 2022. På 5. etape over brostenene, hvor Vingegaard fik et mekanisk uheld, var Van Aerts store arbejde i finalen med til at begrænse tidstabet. På 18. etape til Hautacam angreb han allerede fra start, og da Vingegaard og Pogačar indhentede ham på slutstigningen, kørte han for sin kaptajn.

Van Aert vandt samme år den grønne pointtrøje med 480 point – en moderne rekord – og blev kåret som Tourens mest angrebsivrige rytter. For første gang siden 1969 vandt ét hold både den gule, den grønne og bjergtrøjen. På enkeltstarten til Combloux i 2023 havde Van Aert den bedste tid, indtil Pogačar kom i mål – og derefter slog Vingegaard dem begge.

Primož Roglič – fra kaptajn til medkaptajn

Da Vingegaard kom til Jumbo-Visma i 2019, var Primož Roglič holdets kaptajn. I Vueltaen i 2020 – Vingegaards første Grand Tour – kørte danskeren som hjælper for sloveneren, der vandt løbet. I Tour de France 2021 var planen den samme, indtil Roglič styrtede og udgik, og Vingegaard blev holdets mand til den samlede stilling.

Siden har de flere gange endt som nr. 1 og 2 i samme løb: Roglič vandt Baskerlandet Rundt i 2021 og Critérium du Dauphiné i 2022 med Vingegaard på andenpladsen. I Vueltaen 2023 var de medkaptajner, og Roglič blev nr. 3. I Baskerlandet Rundt 2024 var begge involveret i det massestyrt, der sendte Vingegaard på hospitalet. Hele karrieren står på siden om Vingegaards karriere.

Michael Valgren og fiskefabrikken

En af de mere usædvanlige forbindelser i dansk cykling går til Hanstholm. I ColoQuick-årene fra 2016 arbejdede Vingegaard på fiskefabrikken Chrisfish, hvor han flåede fisk fra kl. 6 til 12 og trænede om eftermiddagen. Ifølge Eurosport har også Michael Valgren, der også jagtede en professionel karriere, i en periode arbejdet på den samme fabrik. Mere om ungdomsårene og fiskefabrikken står på siden om Vingegaards uddannelse og ungdom.

Historien er ikke bekræftet af andre kilder, vi har fundet, så den skal tages med det forbehold. Sportsligt mødtes de to senest i Giro d'Italia 2026, hvor Valgren vandt 17. etape til Andalo i det løb, Vingegaard vandt samlet.